| وَالضُّحَىٰ (1) Ved formiddagen |
| وَاللَّيْلِ إِذَا سَجَىٰ (2) Ved natten det falde |
| مَا وَدَّعَكَ رَبُّكَ وَمَا قَلَىٰ (3) Deres Lord aldrig forladte I nor gjorde Han glemmer |
| وَلَلْآخِرَةُ خَيْرٌ لَّكَ مِنَ الْأُولَىٰ (4) Herefter er fjerneste godt i jer end den først (liv) |
| وَلَسَوْفَ يُعْطِيكَ رَبُّكَ فَتَرْضَىٰ (5) Deres Lord give jer nok; du behages |
| أَلَمْ يَجِدْكَ يَتِيمًا فَآوَىٰ (6) Han ikke grundlægger du orphaned Han gøre gav jer hjem |
| وَوَجَدَكَ ضَالًّا فَهَدَىٰ (7) Han grundlægge jer astray guided I |
| وَوَجَدَكَ عَائِلًا فَأَغْنَىٰ (8) Han grundlægge jer fattige stillede I rige |
| فَأَمَّا الْيَتِيمَ فَلَا تَقْهَرْ (9) Derfor du ikke forsake forældreløse |
| وَأَمَّا السَّائِلَ فَلَا تَنْهَرْ (10) Nor skulle du tilretteviser tiggeren |
| وَأَمَّا بِنِعْمَةِ رَبِّكَ فَحَدِّثْ (11) Du proklamere velsignende Deres Lord bestowed jer |