| وَالنَّازِعَاتِ غَرْقًا (1) Englene snatch (sjælene tvivlerne) forcibly |
| وَالنَّاشِطَاتِ نَشْطًا (2) Og de gently tager (sjælene troendene) joyfully |
| وَالسَّابِحَاتِ سَبْحًا (3) Og de flyde overalt |
| فَالسَّابِقَاتِ سَبْقًا (4) Eagerly racing ene another |
| فَالْمُدَبِّرَاتِ أَمْرًا (5) Til bære adskillige befalinger |
| يَوْمَ تَرْجُفُ الرَّاجِفَةُ (6) Dagen quake quakes |
| تَتْبَعُهَا الرَّادِفَةُ (7) Fulgte sekundet puste |
| قُلُوبٌ يَوْمَئِذٍ وَاجِفَةٌ (8) Vise forstand terrified |
| أَبْصَارُهَا خَاشِعَةٌ (9) Deres øjne subdued |
| يَقُولُونَ أَإِنَّا لَمَرْدُودُونَ فِي الْحَافِرَةِ (10) De sie Vi genskabes graven |
| أَإِذَا كُنَّا عِظَامًا نَّخِرَةً (11) Hvordan den hænder efter vi gøre havde dreje into rådne bones |
| قَالُوا تِلْكَ إِذًا كَرَّةٌ خَاسِرَةٌ (12) De sagde Den er umulige recurrence |
| فَإِنَّمَا هِيَ زَجْرَةٌ وَاحِدَةٌ (13) al det tager er ene nudge |
| فَإِذَا هُم بِالسَّاهِرَةِ (14) Hvorpå de enes |
| هَلْ أَتَاكَ حَدِيثُ مُوسَىٰ (15) Du kender historien Moses |
| إِذْ نَادَاهُ رَبُّهُ بِالْوَادِ الْمُقَدَّسِ طُوًى (16) Hans Lord benævnede ham hellige dalen Tuwaa |
| اذْهَبْ إِلَىٰ فِرْعَوْنَ إِنَّهُ طَغَىٰ (17) Går Pharaoh; han transgressed |
| فَقُلْ هَل لَّكَ إِلَىٰ أَن تَزَكَّىٰ (18) Fortælle ham jer ikke reformere |
| وَأَهْدِيَكَ إِلَىٰ رَبِّكَ فَتَخْشَىٰ (19) Lade mig guide dig til Deres Lord at du dreje ærværdige |
| فَأَرَاهُ الْآيَةَ الْكُبْرَىٰ (20) Han derefter udfoldede ham great miraklet |
| فَكَذَّبَ وَعَصَىٰ (21) Han disbelieved rebelled |
| ثُمَّ أَدْبَرَ يَسْعَىٰ (22) Derefter han dreje ind et fare |
| فَحَشَرَ فَنَادَىٰ (23) Han summoned proklamerede |
| فَقَالَ أَنَا رَبُّكُمُ الْأَعْلَىٰ (24) Han sagde jeg er Deres Lord højest |
| فَأَخَذَهُ اللَّهُ نَكَالَ الْآخِرَةِ وَالْأُولَىٰ (25) Følgelig GUD forpligte ham til gengældelsen Herefter også idet ind først liv |
| إِنَّ فِي ذَٰلِكَ لَعِبْرَةً لِّمَن يَخْشَىٰ (26) Den er lektion i de ærværdige |
| أَأَنتُمْ أَشَدُّ خَلْقًا أَمِ السَّمَاءُ ۚ بَنَاهَا (27) I er vanskeligere oprette end himlen? Han konstruerede det |
| رَفَعَ سَمْكَهَا فَسَوَّاهَا (28) Han rejst dens hobe perfektionere det |
| وَأَغْطَشَ لَيْلَهَا وَأَخْرَجَ ضُحَاهَا (29) Han stillede dens nat mørke lysnede dens morn |
| وَالْأَرْضَ بَعْدَ ذَٰلِكَ دَحَاهَا (30) Han stillede jorden egg-shaped |
| أَخْرَجَ مِنْهَا مَاءَهَا وَمَرْعَاهَا (31) Fra det, Han producerede dens egne vand græsgang |
| وَالْجِبَالَ أَرْسَاهَا (32) Han etablerede bjergene |
| مَتَاعًا لَّكُمْ وَلِأَنْعَامِكُمْ (33) Al den til forsyne liv understøttelse I Deres dyr |
| فَإِذَا جَاءَتِ الطَّامَّةُ الْكُبْرَىٰ (34) Derefter hvornår great slaget kommer |
| يَوْمَ يَتَذَكَّرُ الْإِنسَانُ مَا سَعَىٰ (35) Den er dagen hvornår menneskelige viljen mindes alt han gjorde |
| وَبُرِّزَتِ الْجَحِيمُ لِمَن يَرَىٰ (36) Helvede bringes eksistens |
| فَأَمَّا مَن طَغَىٰ (37) Angående en transgressed |
| وَآثَرَ الْحَيَاةَ الدُّنْيَا (38) Som preoccupied den liv |
| فَإِنَّ الْجَحِيمَ هِيَ الْمَأْوَىٰ (39) Helvede være boligen |
| وَأَمَّا مَنْ خَافَ مَقَامَ رَبِّهِ وَنَهَى النَّفْسَ عَنِ الْهَوَىٰ (40) Angående ene som reverenced majestæten hans Lord enjoined selvet fra syndige lusts |
| فَإِنَّ الْجَنَّةَ هِيَ الْمَأْوَىٰ (41) Paradis være boligen |
| يَسْأَلُونَكَ عَنِ السَّاعَةِ أَيَّانَ مُرْسَاهَا (42) De spørger jer omkring Timen hvornår det skiftes sted |
| فِيمَ أَنتَ مِن ذِكْرَاهَا (43) Ikke er jer (Muhammad) destineres kungøre dens tid |
| إِلَىٰ رَبِّكَ مُنتَهَاهَا (44) Deres Lord beslutter dens skæbne |
| إِنَّمَا أَنتَ مُنذِرُ مَن يَخْشَاهَا (45) Deres mission er advare de forventer det |
| كَأَنَّهُمْ يَوْمَ يَرَوْنَهَا لَمْ يَلْبَثُوا إِلَّا عَشِيَّةً أَوْ ضُحَاهَا (46) Dagen de ser de syne idet de varede ene jævnende halve dag |